fbpx

Efterskoleopvisning i Lillebæltshallerne

 

Gymnastikforeningen Fjeldsted-Harndrup inviterer efterskoler fra Fyn og Jylland til efterskoleopvisning i Lillebæltshallerne for at vise venner, familie og hinanden, hvad de har lært i løbet af deres efterskoleophold. Der er opvisning fredag d. 15. marts i Lillebæltshallerne.

Opvisningerne er en perfekt mulighed for de unge at vise venner og veninder deres fritidsinteresse og passion for gymnastik, dans og spring. Efterskolerne stiller med store hold, og det er flot og imponerende, når de mange unge bevæger sig synkront og i takt til musikken. Stolte familiemedlemmer og venner ser med fra tribunen og nyder både drikkevarer og lækre snacks fra caféen.

Med din indgangsbillet i hånden kan du nyde imponerende gymnastik – og glæde dig ved, at du støtter op om denne fantastiske sport, da overskuddet går til foreningerne.

Vi ses i Lillebæltshallerne!

 

Praktiske oplysninger

Tid og sted

Tidspunkt: første opvisning starter kl. 16:00.

Sted: Lillebæltshallerne Færøvej 74-76

Pris

Voksne: 60 kr.

Børn under 12 kommer ind gratis

Parkering

Hvis du er i bil til arrangementet, er Lillebæltshallerne udstyret med 400 gratis parkeringspladser. Derudover er vi også udstyret med handicapparkering, rampe og elevator, så handicappede og gangbesværede også kan opleve de flotte efterskolehold vise deres flotte opvisninger.

Se her for andre events.