fbpx

DGI opvisning i Lillebæltshallerne

 

Lørdag den 23. og søndag den 24. kan du opleve store DGI gymnastikopvisninger i Lillebæltshallerne. DGI står for flere opvisninger rundt i landet, hvor DGI Fyn samler lokale gymnastikforeninger, vi kender. GFH, som ugen inden har arrangeret en selvstændig opvisning, og KIF står for, at det bliver skønne dage med alverdens gymnastik. De bedste gymnaster for flere forskellige aldersgrupper kommer og viser, hvad de har lært igennem sæsonen. Programmet for dagene er endnu ikke offentliggjort, men når det sker, kan du følge med for lørdag og søndag her.

Oplev det bedste inden for gymnastik, spring og dans, ved DGI gymnastikopvisninger i Lillebæltshallerne. Uanset om du kender én af gymnasterne eller ej, så bliver du betaget af hvor dygtige gymnasterne er.

I marts har der været flere gymnastikopvisninger, som traditionen tro slutter af med denne spektakulære opvisning, når der er underholdning og højt humør for hele familien.

Med din entrébillet i hånden støtter du sporten og de fantastiske foreninger og frivillige kræfter, som gør disse opvisninger mulige.

Se her for andre events.

 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt: Lørdag kl. 9.00 – 19.00 og søndag kl. 08.00 – 18.00.

Entré: Købes ved indgangen og koster 50 kr.

Sted: Lillebæltshallerne, Færøvej 74-76, 5500 Middelfart.

Parkering: Lillebæltshallerne er udstyret med 400 gratis parkeringspladser, så du nemt kan parkere din bil under opvisningen. Derudover har vi både handicapparkering, rampe og elevator, så handicappede og gangbesværede kan nyde en dag i gymnastikkens tegn.

Vi ses i Lillebæltshallerne!