fbpx

Middelfart kommune inviterer til borgermøde den 31. maj. Her kan du høre mere om hvordan fremtidens ældreliv i kommunen skal se ud, og selv komme med input. Uanset om du selv går med overvejelser for din egen fremtid eller om du er pårørende til en, så kan du komme og høre om hvad status på ældreområdet er.

Middelfart kommune er sammen med Viborg og Langeland kommune med i en aftale om “Fremtidens ældreliv”, hvor der skal skabes bedre velfærd. Aftalen betyder at kommunen bl.a. frisættes fra love og regulativer, sådan at ældreplejen kan forbedres i løbet af de næste par år.

Sammen med byens borgere og medarbejdere vil kommunen være med til at gøre livet for de ældre bedre i kommunen. Til mødet kommer der forskellige oplæg og du vil selv have mulighed for at komme med dine tanker og ideer. Der vil blandt andet blive snakket om:

  • Hvordan livet på plejehjemmet skal se ud
  • Ønsker til hjemmehjælpen
  • Hvad kan du gøre for at holde dig sund
  • Ønsker til hjælpemidler
  • Hvis du er pårørende til en dement
  • Hvordan det aktive ældreliv skal se ud
  • Eget ansvar for sit liv

Til mødet vil der blive serveret lidt lækker mad og drikke til. Tag gerne familie eller en ven med, og grib muligheden for at komme med jeres input til et godt ældreliv, imens I bliver klogere på fremtidens ældreliv i Middelfart.

PRAKTISK INFO

Tidspunkt: Den 31. maj 2022 fra kl. 16.00 til kl. 20.00
Sted: Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1-3, 5500 Middelfart.
Tilmelding: Skal ske senest den 24. maj. Kontakt Ole Qvortrup Larsen på telefon 40 10 46 77 eller på mail: ole.qvortruplarsen@middelfart.dk