fbpx

KREA-messe i Middelfart

Den anden weekend i december bliver Strib Fritids- og Aktivitetscenter fyldt med kreativitet i alle afskygninger. Vi får nemlig besøg af TB Markeder, der har inviteret et spændende mix af udstillere. På messen kan du opleve stande med kreative materialer: stof og garn, perler, karton og papir, bøger og meget andet. Samtidigt kan du gå på opdagelse hos de mange kunsthåndværkere, der udstiller deres unikke kreationer indenfor smykker, strik, keramik, kunst, quilting, kniplinger og meget mere.

Unikke julegaver. Så hvis du stadig mangler at købe et par julegaver til familien – eller til dig selv – så er dette marked en oplagt mulighed for at købe unikke gaver eller materialer til hjemmelavede julegaver.

Oplagt familieudflugt. Der er god grund til at tage ungerne med. For det første kommer børn under 14 gratis ind på messen. For det andet, kan de hygge sig i det kreative hjørne, hvor der er gratis materialer til rådighed, så I kan lave et kreativt minde fra jeres messeoplevelse. Hvis I gerne vil male på sten, skal I bare huske at medbringe sten selv.

Workshops og konkurrencer. I løbet af weekenden bliver der udtrukket heldige vindere af lækre præmier. Samtidigt har TB markeder som noget nyt indført et workshopområde på messen, hvor der vil være programsatte workshops inden for forskellige teknikker.

Praktiske oplysninger:

Hvonår: KREA-messen har åbent kl. 10.00-16.00, lørdag den 11. og søndag den 12. december 2021.
Hvor: Messen finder sted i Strib Fritids- og Aktivitetscenter, som du finder på Ny Billeshavevej 1-3, 5500 Middelfart
Priser: en entrébillet koster 40 kr. og børn under 14 kommer gratis ind. Din billet giver adgang til messen begge dage og med din entrébillet i hånden deltager du også i sjove konkurrencer om lækre præmier!