fbpx

Stort loppemarked i Middelfart!

Lørdag den 16. oktober huser Lillebæltshallerne loppemarked og streetfood!

Kig forbi og find de ting, du står og mangler til dig selv, hjemmet og ungerne – og tag hele familien med! Når I har fundet spændende loppefund til gode priser, kan I nyde lækker streetfood. Udenfor vores center finder I nemlig food trucks med frisklavet og lækker mad fra bl.a. det mexikanske, asiatiske, amerikanske og tyrkiske køkken.

Find de ting, du mangler!

Et loppemarked er en god mulighed for at købe brugt tøj, legetøj, møbler samt brugs- og pyntegenstande, som du kan give nyt liv. Ved store livsbegivenheder — flytte hjemmefra, flytte til en ny by, at få en lille ny — kan et loppemarked være en god start, da det er en økonomisk måde at skaffe ting på. Det er samtidigt hyggeligt at gå og kigge efter gode loppefund!

Åbningstid: markedet har åbent kl. 10.00-16.00. Du finder Lillebæltshallerne på Færøvej 74-76, 5500 Middelfart.
Entrébillet: koster 35 kr. Børn under 14 år kommer gratis ind.

Tøm loftet og sælg ud af gemmerne!

Hvis skabene, loftet eller kælderen i dit hjem er fyldt med ting, hverken du eller børnene bruger længere, så kan du med fordel booke en stand og sælge ud af gemmerne. Hvis du tager familien med, kan I få en hyggelig dag med at sælge tingene og sammen planlægge hvad pengene så skal bruges til.

Et alm. bord koster 200 kr., mens et hjørnebord koster 225 kr. Du kan booke bordet via arrangørens Facebook begivenhed. Arrangøren, TB Markeder, sørger for massiv lokal markedsføring for at tiltrække flest mulige potentielle købere til dine ting og sager.

Vi glæder os til at se jer i Lillebæltshallerne!

Loppemarked i Middelfart

Sælg de ting, der fylder bagerst i skabet og oppe på loftet. Og find de ting, du står og mangler eller ikke kan undvære. 

Food market i middelfart

Nyd lækker streetfood og smag bl.a. på det mexikanske, amerikanske, tyrkiske og asiatiske køkken!