Job
Se vores ledige stillinger og læs mere om hvad vi kan tilbyde
BLIV SPONSOR
EVENTKALENDER
KONTAKT
LOGIN & BOOKING
Ledige stillinger
Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for idrætslivet i Middelfart Kommune og i Lillebælt Sport og Kulturs centre nu og i fremtiden? Tænker du altid sund forretning ind i alt hvad du foretager dig? Og er du som person en holdspiller, som samtidigt er engageret, udviser fairplay, professionelt indstillet, tænker nyt og er imødekommende og møder alle på din vej med et smil? Så er det lige dig vi søger.
Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på info@LSOK.dk, uanset om du søger et fuldtidsjob, deltidsjob, flexjob, studiejob eller en praktikplads.
Lige nu søger vi:
En dygtig studentermedhjælper til økonomi, der elsker tal og som gerne vil have praktisk erfaring i vores økonomiafdeling.
Studentermedhjælper til økonomi
Lillebælt Sport og Kultur i Middelfart søger en dygtig studerende, der ønsker at få hands-on erfaring og hjælpe til i vores økonomiafdeling.
Efter grundig introduktion til vores forretningsområder og forskellige systemer, Uniconta og Halbooking (GlobusData), vil du som studentermedhjælper løse følgende arbejdsopgaver:
- Løbende bogføring af indkomne fakturaer i forskellige afdelinger
- Ugentlig bogføring af omsætning
- Løbende afstemninger af bl.a. e-indkomst, Halbooking, skattekonto og moms
- Årsafslutning og klargøring til revision
- Løbende opdatering af vejledninger
- Ad hoc opgaver samt kundebetjening
Om dig:
- Du starter på eller er i gang med uddannelse inden for økonomi, regnskab eller finansiering og har mindst ét år tilbage
- Du er god til tal og har flair for IT systemer
- Du er struktureret og detaljeorienteret
Dine personlige egenskaber
Du er en pålidelig og imødekommende person, der møder vores kunder med et smil. Du er ansvarsbevidst og arbejder motiveret og selvstændigt. Samtidigt er du en holdspiller, der gerne giver en hånd med for at hjælpe dine kolleger.
Om Lillebælt Sport og Kultur
Lillebælt Sport og Kultur består af: Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter, King Pin Bowl & Diner, Strib Svømmehal samt Strib & Middelfart Motionscenter.
Vi tilbyder studierelevant arbejde i en alsidig og dynamisk organisation, hvor du kan styrke dine praktiske kompetencer og dermed gavne dit CV efter endt uddannelse. Vi ser gerne at du er her på faste dage hver uge. Vi er fleksible, så du kan tilpasse dine arbejdstider efter din undervisning og eksamensperioder.
Arbejdssted: Lillebæltshallerne, Færøvej 74-76, 5500 Middelfart
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning og dit CV snarest muligt til vores controller, Hans Christian Pristed, på mail hcp@LSOK.dk. Vi ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Hans Christian på mobil 2897 0891.

Færøvej 74-76,
5500 Middelfart

Strib Fritids- og Aktivitetscenter
Ny Billeshavevej 1-3, 5500 Middelfart

Strib Svømme- og Motionscenter
Øster Allé 4, 5500 Middelfart

Færøvej 67, 5500 Middelfart