PAY & PLAY SPORT
Lej en bane online og spil badminton, tennis, squash eller noget helt fjerde!
BOOK PAY & PLAY SPORT
BOOK HOLDLOKALE
BOOK SPORTSHAL
LOGIN
Pay & Play Sport
Lej en badmintonbane, tennisbane eller en hel idrætshal med Pay & Play Sport og dyst i sjove sportsaktiviteter med venner og familie, når det passer dig! Se vores COVID-19 retningslinjer inden du pakker sportstasken!
Ta’ dine venner, kollegaer og familie under armen og spil badminton, tennis, fodbold, stikbold, høvdingebold, rundbold mm. Se hvem af jer der får håneretten og kan nyde sejrens sødme. Nyd tredje halvleg og sluk tørsten i vores sportscafé med en øl, sodavand eller is.
Inden du booker en bane, så læs mere om booking og betingelser, så du er klar til at booke og spille.

BADMINTONBANE | 120 kr./time
Du kan leje badmintonbaner både i Lillebæltshallerne og i Strib Fritids- og Aktivitetscenter. Badminton er sjovt og nemt at komme i gang med – for mange aldersgrupper.
Køb et 10-turs klippekort og spar penge.

SPORTSHAL | 364 kr./time
Lej en hel sportshal til sportslige aktiviteter eller fri leg! Hvis I er mange og vejret er dårligt, er det oplagt at booke en hal og spille rundbold, høvdingebold eller fodbold indendørs.
Køb et 10 turs-klippekort og spar penge.

SQUASHBANE
Vi har to squashbaner i Lillebæltshallerne, hvor du kan spille denne intense og hurtige sport. Hvis du gerne vil spille squash en enkelt gang, kan du nemt booke baner ved Wannasport – ellers kan du spare penge ved at købe et klippekort eller medlemskab hos Middelfart Firma og Familieidræt.

TENNISBANE | 105 kr./time
I samarbejde med Strib Tennisklub tilbyder vi at du kan leje en tennisbane i Strib Fritids- og Aktivitetscenter. Du kan spille tennis fredage fra kl. 12.00 samt hele lørdage og søndage i perioden fra den 9. oktober til og med den 5. april.
Du kan også købe et 10-turs klippekort og spare penge!
Praktiske informationer om Pay & Play Sport
Booking og afbooking
Ved at klikke på et link til booking af bane eller hal ovenfor, kommer du igennem til vores bookingsystem. Her kan du se ledige tider op til 7 dage frem i tid. Når du har gennemført booking og betaling, modtager du en e-mail med en bekræftelse på din bookede banetid, samt en adgangskode til vores idrætscentre, som du skal bruge til at komme ind. Adgangskoden er aktiv 15 minutter før din bookede tid og skal tastes på vores dørsystem ved indgangen.
Eventuel afbooking kan ske op til 2 timer før spilletid, hvorefter det forudbetalte beløb indsættes på din strakskonto, hvor det kan benyttes som betaling, næste gang der bookes en bane.
Medbring eget sportudstyr
Du skal selv medbringe sportsudstyr som f.eks. ketcher, fjerbolde, bolde, rundboldbat, kegler mm. Du kan leje badmintonketcher og fjerbolde indenfor kontorets åbningstid i Lillebæltshallerne (hverdage mellem kl. 8.30 og 15.00).
Opstilling/nedtagning
Hvis I lejer en badmintonbane eller idrætshal, skal I selv stille net og andet sportsudstyr op. Efter en god omgang badminton, stikbold eller indendørsfodbold, skal I selv pille udstyret ned og rydde op efter jer. Hvis I lejer indendørstennisbane, kan I bare gå i gang med tennis, da nettet er sat op.

LILLEBÆLTSHALLERNE
Færøvej 74-76, 5500 Middelfart
Hvis du har lejet en bane eller hal i Lillebæltshallerne, skal du benytte indgangen ved hal B og C, som er den første indgang du møder, når du går fra parkeringspladsen.

STRIB FRITIDS- OG AKTIVITETSCENTER
Ny Billeshavevej 1, 5500 Middelfart, Strib
Hvis du har lejet en bane eller en hal i Strib, skal du benytte bagindgangen – følg skiltningen ved centeret.
Ring på: 64 41 29 66