AKTIVITETER
Læs mere om vores hold, undervisning samt børnefødselsdage
TILMELD HOLDTRÆNING
KØB KLIPPEKORT
KØB MEDLEMSKAB
LOGIN
Aktiviteter i Strib Svømmehal
Her kan du se alle de aktiviteter, hold og forløb, som vi tilbyder her i Strib Svømmehal.

BABYSVØMNING MED INSTRUKTØR
Babysvømning er sundt for både motorik og sanser, og du får en dejlig tæt oplevelse med dit barn, når I boltrer jer i vandet. Når du kommer i gang med babysvømning opstår der et stort nærvær mellem dig og din baby, og I oplever noget sjovt udenfor hjemmets faste rammer. Hop trygt i baljen med baby.

AQUA FITNESS
Aqua fitness er styrkeøvelser og kredsløbstræning i vand. Det kan være hårdt at træne i vand, men samtidig er der øvelser man kan i vand som man måske har svært ved på land.
Aqua fitness foregår i højt tempo og øvelserne kan være mere krævende, dog kan alle deltage alligevel, da man selv kan bestemme sværhedsgraden i øvelserne.

SAUNAGUS
Få wellness i hverdagen med saunagus! Saunagus er aromaterapi, hvor milde dufte fra æteriske olier spredes rundt i den varme sauna ved at vores gusmester svinger et håndklæde i sirlige og hurtige bevægelser. Det skaber en behagelig stemning i saunaen, som indbyder til både afslapning, mindfullness, styrke og energi.

SVØMMEUNDERVISNING FOR VOKSNE
Har du svært ved at være på dybt vand eller svært ved at holde hovedet under vand? Så kan vores nye hold hjælpe dig mod fornyet vandglæde. Vi starter med simple vejrtrækningsøvelser i den lave ende af bassinet. Når alle deltagere er trygge, bevæger vi os videre til svømmeundervisning. Forløbet varer 8 uger.

BØRNEFØDSELSDAG
Børnefødselsdag i Strib Svømmehal er en anderledes måde at aktivere børnene på og holde en fed børnefødselsdag, hvor alle kan være med og have det sjovt. I har mulighed for at leje et lokale, hvor I kan pynte op og nyde medbragt kage, pølsehorn og sodavand.
Det koster 105 kr. at leje lokalet, uanset hvor længe I bruger det. I står selv for at dække op og rydde op.
Indgangsbillet til svømmehallen: hvis der er over 10 børn (under 15 år.), så koster det 20 kr. pr. barn (normalpris: 25 kr. pr. barn)
Book lokalet online eller kontakt os på tlf. 6441 2966

PERSONLIG SVØMMEUNDERVISNING
Vil du gerne forbedre dine svømmefærdigheder, lære en ny svømmeart eller tilegne dig nye svømmeteknikker? Så skal du prøve personlig svømmeundervisning.
½ time koster 155 kr. | 10 gange koster 1.395 kr.
Medlem af Strib og Middelfart Motionscenter:
½ time koster 115 kr. | 10 gange koster 1.035 kr.
Tidspunkter aftales med instruktøren. Skriv til os på svommehal@LSOK.dk og hør mere.
Ring på: 64 41 29 66