AQUA FITNESS
Effektiv og mild træning i vand i Strib Svømmehal!
TILMELD HOLDTRÆNING
KØB KLIPPEKORT
KØB MEDLEMSKAB
LOGIN
AQUA FITNESS I STRIB SVØMMEHAL
Er du til høj puls og tempo og elsker du at træne i vand? Så er dette hold lige noget for dig! Vandet gør at træningen er blid, skånsom og yderst effektiv, da vandet bruges som modstand og opdrift.
Hvad er Aqua fitness?
Aquafitness er en træningsform med knald på! Du kan dog selv bestemme hvilket tempo, der passer bedst til dig og stadig få effektiv og skånsom træning. Træningsformen har fokus på:
- Cardiotræning — træningen foregår i højt tempo, så du får pulsen op og forbedrer din kondition.
- Styrketræning — hele kroppen trænes, så både arme, skuldre, nakke, ryg, mave og ben bliver styrket.
- Balancetræning — der er indlagt øvelser i programmet, der er fokuseret på at forbedre balanceevnen.
Hvem kan deltage til Aqua Fitness?
Aqua Fitness er en skånsom måde at motionere på, da vandet gør det muligt at træne på trods af svage led eller andre skader. Vandet bruges både som hjælp, modstand og belastning, så aqua fitness er en meget effektiv træningsform. Hvis du ikke kan løbe på land, vil du oftest kunne løbe i vandet og få samme positive gevinst.
- Skader? Aqua fitness indeholder styrkeøvelser og cardiotræning og pga. vandet er denne træningsform blid og skånsom mod dine led. Du kan med fordel bruge aqua fitness som genoptræning, hvis du for eksempel har en knæ-, ryg eller skulderskade.
- Niveau? Der er ingen krav til niveau for at deltage på holdene. Alle kan være med, da du selv bestemmer sværhedsgraden af øvelserne samt tempoet.
- Skal man kunne svømme? Det er ikke et krav, at du skal være i den dybe del af bassinet og alle øvelser kan udføres både på den lave og dybe ende. Træningen kræver heller ikke, at du får hovedet under vand. Så du kan sagtens være med, selvom du ikke kan svømme.
PrisER og tilmelding
Medlem af Strib og Middelfart Motionscenter: du kan tilmelde dig holdet som en del af dit abonnement.
Ikke-medlem: det koster 50/55 kr. at deltage på holdet pr. gang. Du kan spare penge ved at købe et 10 turs klippekort. Et klippekort til voksne (15+) koster til 460 kr., mens et klippekort til børn koster 255 kr. Et klip kan også bruges til svømning indenfor vores offentlige åbningstider.
Uanset om du er medlem, har et klippekort eller bare vil deltage én gang, så skal du tilmelde dig holdet og dermed sikre dig en plads. Tilmeldingsfrist er på dagen 2 timer før holdet starter.
Aqua Fitness
AQUA FITNESS er et af vores mest populære hold – og med god grund! Det er både sjovt og effektivt at træne i vandet. Derudover kan dem der normalt døjer med skader også være med, da vandet afhjælper ledsmerter.
Deep water puls
DEEP WATER PULS. Elsker du Aqua Fitness, så kan du med fordel prøve vores hold, Deep Water Puls. Det er puls (cardio) træning i den dybe ende af bassinet, hvor der især er fokus på løb samt enkelte styrkeøvelser.
Effektiv træning på lavt og dybt vand
Alle øvelser kan udføres både på den lave og dybe del af bassinet. Sværhedsgraden i øvelserne øges dog, hvis du træner i den dybe del af bassinet, hvor du ikke kan bunde. Det giver større udfordring, hvilket resulterer i mere krævende øvelser, som naturligvis er hårdere.
Er du ikke tryg ved at være i den dybe del af bassinet, kan du altid vælge at træne i den lave del af bassinet.
Træningsredskaber til Aqua fitness
Der er forskellige redskaber, der bliver brugt på aqua fitness holdene:
- Aqua orme
- Aqua håndvægte
- Aqua bolde
- Aqua plader
Redskaberne bruges både til at gøre nogle øvelser lettere, da de holder dig i vandoverfladen. Samtidigt er de med til at øge sværhedsgraden for andre øvelser samt sikre at de bliver udført korrekt. Ved nogle øvelser benytter man kun sin egen kropsvægt. Dette gør øvelserne mere vanskelige, da der kræver mere balance og kontrol, hvilket giver pote i form af bedre styrke og kondition.
Så aqua fitness er meget gavnligt uanset dit niveau og de enkelte øvelser kan tilpasses, så du får mest muligt ud af træningen. Vi glæder os til at se dig på et hold!
Ring på: 64 41 29 66