Er du interesseret i at deltage i sport i Middelfart?
På denne side finder du information om de mange sportsgrene, der tilbydes i Lillebælt Sport og Kultur, i samarbejde med vores fremragende foreninger.
Her er der noget for enhver smag, uanset alder, konditionsniveau eller aktivitetsniveau.
Ved at klikke på hver sportsgren kan du få mere information om, hvilke foreninger der tilbyder netop denne disciplin, samt finde kontaktdetaljer.
Nederst på siden har vi samlet information om fordelene ved at være med i en idrætsforening.
Ved at træne i en idrætsforening får du ikke kun adgang til gode faciliteter og kvalificerede trænere, men også muligheden for at være en del af et socialt fællesskab, hvor glæden ved idrætten og det sociale liv går hånd i hånd.
Sport i en forening
Holdsport, der involverer løb, boldspil og aktiviteter med hop og spring, er lige så gavnlig for kroppen og knoglemassen som styrketræning. Så hvis du synes at det er en sur pligt at træne, har du muligvis valgt den forkerte træningsform. Når man dyrker holdsport i en forening, er motion ikke kun fysisk arbejde der giver sved på panden, men også et socialt rum hvor man er en del af et fællesskab. Når man ved at holdkammeraterne står og venter på én, er man mere tilbøjelig til at komme afsted.

Badminton
Sporten kræver hastighed, eksplosivitet, taktisk forståelse og teknisk kunnen, og den er optimal for både nybegyndere og øvede.

Billiard

Bordtennis
Hurtigt, sjovt spil hvor bolden kan opnå en fart op mod 150 km/timen! Så det er ideelt at have skarpe reflekser.

Bouldering
En god workout for hele kroppen, som kræver høj koncentration og mental forkus. Bouldering giver også point på det sociale da man oftest er flere om det.

Bowling
Nemt at lære og perfekt for både spænding og kammeratskab. Bowling kombinerer sjov, udfordringer og holdsport.

Volleyball
God træning for mange muskelgrupper, og så fremmer det samarbejde og holdånd.

eSport
Strategisk sport, der kræver hurtig beslutningstagning og finger mobilitet samt teamwork og kommunikation.

Floorball

Gymnastik
Passer til alle aldre og hjælper med at udvikle og vedligeholde balance, motorik og kropsbeherskelse.

Håndbold
Social sport der styrker dit kredsløb og alle større muskelgrupper, især ben og skuldre.

Motion
Foreningen “Motion i Dagtimerne” tilbyder aktiviteter for pensionister, både motions- og socialt samvær.

Skydning
Sport, der kræver koncentration og dygtighed for præcise skud og øget kropskontrol.

Tennis

Svømning
Skånsom motion for knogler og led, mens både kondition og flere muskelgrupper styrkes.
