Velkommen til vores nye hjemmeside.

Vi er rigtig glade for endelig at kunne vise jer den nye hjemmeside! Vi håber at I bliver glade for det mere simplificerede design og det bedre overblik. Der er dog stadig et par fejl og mangler som vi arbejder hårdt på at få ordnet. Vi beklager hvis du støder på dem - men vi tager os af det så hurtigt som muligt.

Velkommen til Lillebælt Sport og Kultur

Se vores åbningstider, bliv sponsor eller læs vores blog

Lær virksomheden bedre at kende her!

EVENTKALENDER

ÅBNINGSTIDER

HALBOOKING

RING TIL OS

Middelfart Sparekasse Hallerne

Middelfart Sparekasse Hallerne ligger centralt i Middelfart, hvor der er busforbindelser fra banegården, tæt til motorvejen, og med skønne nærliggende områder.
Det er derfor det perfekte sted for Sport, Kurser, Konferencer, Events og Fester.

Middelfart Sparekasse Hallerne har tre tilkoblede haller, et holdlokale, cafeen med 4 mødelokaler og er derfor en fremragende ramme for foreningsliv, sport, fester, møder, kurser og større arrangementer.

Du finder det næsten ikke bedre!

Hvad kan vores haller?

HAL A:

Denne rummelige og lyse opvisningshal måler 1200 m² og har 470 faste tilskuerpladser på tribunen. Hallen kan rumme op til 2400 deltagere.

Hal A

Hal A 

Er moderne og indbydende med fremragende akustik og naturligt lysindfald fra ovenlysvinduerne, hvor der også er mulighed for mørklægning.

Desuden giver de justerbare LED-lys den perfekte belysning. Gulvbelægningen af taraflex er designet til stødabsorbering og er optimal til sport. 

Faciliteterne tillader blandt andet seks badmintonbaner, en volleyball langbane, fire volleyballbaner, en futsalbane, en håndboldbane eller tre minihåndboldbaner.

HAL B:

En alsidig hal på 750 m² med kapacitet til 1500 deltagere. Her kan du også booke en badmintonbane og spille lidt med venner og familie.

Hal B

Egner sig til mange sportsgrene, men især badminton og gymnastik. Hallen er udstyret med et absorberende trægulv, der er optegnet med badmintonbaner og der er fastmonteret gymnastikredskaber som bomme, ringe, tov mm. 

I sommerferien og juleferien står B’et for badminton, da vi sætter badmintonnet op til PAY & PLAY SPORT

Hallen kan udgøre: 2 basketballbaner, 5 badmintonbaner, 3 volleyballbaner, 1 håndboldbane (18 x 36 m) eller 3 mini håndboldbaner. Desuden kan der spilles indendørs fodbold med bander, indendørs tennis mm.

HAL C:

Med sine 1100 m² og en indbygget scene tilbyder Hal C mulighed for forskellige underholdningsaktiviteter. Der er plads til 2275 personer her

Hal C

Er udstyret med et stødabsorberende gulv, der giver god akustik og gode betingelser for idrætsudøvere. Hallen er anvendelig til indendørs sportsaktiviteter og den bruges også til events, herunder Scrapbooking Convention to gange om året. 

Her er plads til: 2 basketballbaner, 6 badmintonbaner, 1 volleyball langbane, 4 volleyballbaner, 1 håndboldbane eller 1 futsalbane (indendørs fodbold med bander).

Holdlokaler

HOLDLOKALER:

Vores to hold lokaler danner rammerne for et bredt udvalg af fitness hold samt yoga, dans og gymnastik.

Holdlokaler

Holdlokale 1:

Holdlokale 2:

Areal: 78 m2. Længde 12 m. Bredde 6,5 m.

Indgangen til hold lokalet er ved Hal C, ovenpå og forbi squashbanerne.

Der er spejle på den ene væg

Der forefindes musikanlæg

Billiardlokale

BILLARDLOKALE

Billard kræver god koordination og en rolig hånd. Lokalet er udstyret med seks borde samt et siddeområde, hvor 30 personer kan nyde en øl eller sodavand.

Billardlokale

Udlejning er betinget af aftale om instruktør fra Billardklub

Skydekælder

SKYDEKÆLDER:

Vores kælder byder på en god og autentisk skydeoplevelse med 10 skydebaner på 15 meter. 

Skydekælder
Udlejning er betinget af aftale med instruktør fra skydeklub

Esport

ESPORT
eSport er strategisk, kræver hurtige beslutninger og endnu hurtigere fingre på tasteturet. Det kræver både sammenhold og god kommunikation for at lykkes.

esport

Særskilt rum i billiardlokalet. Ved væggen er 5 pcer installeret til brug. Udlejning er betinget af aftale med KIF fodbole og esport om leje af pc’er.

Strib Fritids- og Aktivitetscenter

Strib Fritids- og Aktivitetscenter har højt til loftet, og skaber fantastiske rammer for både sport, events, fester og møder. Centeret består af to sportshaller, der huser det daglige IDRÆTS- OG FORENINGSLIV samt stævner, opvisninger og forskellige kulturelle arrangementer.

 

SFA har også et holdlokale, der er velegnet til fester, møder og kurser. I hjertet af centeret ligger cafeen, hvor man kan nyde mad og drikke. Caféen egner sig særlig godt til fester i sommerhalvåret, da der er direkte adgang til en hyggelig terrasse, hvor I kan grille og nyde kolde drikkevarer.

HAL 1

Hal 1 er en opvisningshal på 1012 m², hvor der er 130 faste tilskuerpladser på tribunen. Her er plads til 2100 deltagere uden opstilling, 900 deltagere i biografopstilling eller 800 spisende. 

Hal 1

Hal 1: 

Opvisningshal på 1012 m² med 130 faste tilskuerpladser på tribunen. Ved store stævner og opvisninger kan antallet af siddepladser fordobles til 260 pladser, da der er plads til ekstra stolepladser rundt om banen. Hallen er lys og moderne med stødabsorberende trægulv, der giver optimale betingelser for idrætsudøvere. Hallen egner sig også til kursus, konference, årsmøder samt messer og andre arrangementer. Hallen har plads til 5 badmintonbaner, 1 håndboldbane, 3 mini håndboldbaner, 3 volleyballbaner og 1 futsalbane.

HAL 2:

Hal 2 er 990 m2 og benyttes til mange forskellige sportsgrene. Hallen kan også benyttes til arrangementer — messer, udstillinger, fester og konferencer

Hal 2

Hal 2:

Måler 990 m² og egner sig til mange forskellige sportsgrene. Her er plads til 5 badmintonbaner, 1 håndboldbane, 3 minihåndboldbaner, 3 volleyballbaner, 1 volleylangbane, 3 basketballbaner eller 1 indendørs tennisbane. Hallen bruges også til udstillinger, fester mm.

Holdlokale:

Lokalet er lyst og rummeligt med et stort spejl i den ene ende. Lokalet egner sig både til dans, pilates og yoga samt til MØDER, kurser og FESTER. Lokalet kan opdeles i to dele, så man kan have forskellige aktiviteter i hver del. Der er flere udgange fra lokalet med hyggelige siddekroge, hvor man kan trække luft, smalltalke og ikke mindst nyde den smukke omkringliggende natur.

Holdlokale

Holdlokale

Lokalet kan opdeles i to, så man kan have forskellige aktiviteter i hver del.
Der er plads til 100 personer i hele lokalet, mens der kan være hhv. 30 og 65 personer, når lokalet er delt op.

Sportscafé:

Cafeen ligger i forbindelse med vores opvisningshal. Der er store glaspartier ind til hallen, så man ikke går glip af kampen eller opvisningen, når man skal hente forfriskninger i vores café. Caféen egner sig godt til fester og her er det muligt at skærme af til hallen. Der er direkte udgang til en terrasse, hvor man kan nyde frisk luft, en sodavand eller is, samt en flot udsigt over hallens boldbaner.

Vores café er moderne og indbydende med sine store vinduespartier og højt til loftet. Her er udsyn til Hal 1 med mulighed for at skærme af. Caféen har plads til 60 gæster

Aktiv Livsstil

Start rejsen mod en livsstil fyldt med aktivitet, foreningsdeltagelse og fællesskab! Udforsk vores foreningstilbud og opdag sportsgrene for hele familien.

Pay & Play Sport

Vidste du, at du kan booke en bane online for at spille badminton, squash, padel, håndbold, stikbold og meget mere, når det passer dig? 
Tag vennerne eller familien med og nyd sjove sportsaktiviteter sammen.

Kontakt Os

Tlf: 64 41 29 66

Vores Formål & Historie

Lillebælt Sport og Kultur er stolt af at være en selvejende institution, der fokuserer på at styrke sports- og idrætslivet i Middelfart Kommune. Vi driver vores egne sportscentre og svømmehal og modtager økonomisk støtte fra kommunen, da vores faciliteter er essentielle for foreningslivet og skolernes idrætsaktiviteter. Ud over sport og idræt tilbyder vi også faciliteter til kommercielle arrangementer som koncerter, messer, kurser og festligheder.

Lillebælt Sport og Kultur har siden sin grundlæggelse i 2014 omfattet følgende centre:

 

Lillebæltshallerne

Færøvej 74-76, 5500 Middelfart

Strib Fritids- og Aktivitetscenter

Ny Billeshavevej 1-3, 5500 Middelfart

Strib Svømme- og Motionscenter

Øster Allé 4, 5500 Middelfart

LILLEBÆLT BOWLING

Færøvej 67, 5500 Middelfart

Engageret Personale

Vores dedikerede team af medarbejdere sikrer dagligt, at vi opnår vores strategiske målsætninger og leverer optimal service til alle vores brugere.

Værdier og Mission

– Engagerede: De ting vi gør og laver, betyder noget for os.
– Ordentlige: Fair play er en hjørnesten i vores kultur.
– Professionelle: Vi stræber efter topresultater.
– Imødekommende: Samspil med brugerne er en prioritet.
– Nytænkende: Vi er konstant på udkig efter nye muligheder.

Vores Tilbud

Lillebælt Sport og Kultur tilbyder aktiviteter og oplevelser inden for syv områder: SPORT, SVØMNING, FITNESS, BOWLING, KURSER, FESTER og EVENTS.

 

Vi brænder for at fremme kultur, motion og fysisk aktivitet blandt kommunens børn, unge, voksne, ældre og handicappede. Ved at tilbyde kommercielle tjenester som møder, koncerter og konferencer, skaber vi indtægter, der støtter vores primære formål.

Vores Organisatoriske Struktur

For at opfylde vores mål har vi etableret en passioneret bestyrelse bestående af ildsjæle fra den private sektor samt repræsentanter fra Middelfart Kommune. Gennem BRUGERRÅD og REPRÆSENTANTSKABSMØDER arbejder vi tæt sammen med vores foreninger for at videreudvikle og optimere vores tilbud.

Bestyrelsen og Dens Rolle

Vores bestyrelse har den overordnede ledelse af Lillebælt Sport og Kultur, og er ansvarlig for vores økonomi. Bestyrelsen reviderer og godkender regnskaberne og står for ansættelse og opsigelse af direktøren. Videre har bestyrelsen kompetence til at oprette og opløse datterselskaber, hvis dette gavner organisationen.

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er den øverste myndighed, og alle beslutninger her har afgørende indflydelse. Bestyrelsen og repræsentanterne fra vores foreninger deltager aktivt i vores årlige repræsentantskabsmøde, der fastlægges efter vores vedtægter.

Lillebælt Sport og Kulturs bestyrelse består af:

Claus Hansen

Direktør

Otto Lindskov

Bestyrelsesformand

Søren Illum

Næstformand

Erik Yde

Bestyrelsesrepræsentant

Per Henning

Bestyrelsesrepræsentant

Henrik Ladekjær

Bestyrelsesrepræsentant

Louise Mejnert Ferslev

Bestyrelsesrepræsentant, udpeget af Middelfart Kommune

Linda Johnsen

Bestyrelsesrepræsentant, udpeget af Middelfart Kommune

Claus Urhøj

Revisor for LSOK

Hvem udpeger bestyrelsen?

Fire medlemmer udpeges af den til enhver tid siddende bestyrelse. Det enkelte medlem udpeges for en periode på maks. fire år. To af de fire medlemmer udpeges forskudt med to års mellemrum. Genudpegning kan finde sted. I tilfælde af at et af de udpegede bestyrelsesmedlemmer ophører i pågældendes valgperiode, er bestyrelsen selvsupplerende. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og sekretær.
Formanden er tillige formand for repræsentantskabet. To medlemmer udpeges af Middelfart Kommunes Byråd for rådets valgperiode.
Kun personer der er fyldt 18 år, kan vælges eller udpeges til bestyrelsen.

Middelfart Kommune skal, forud for udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer, orienteres herom.
De af bestyrelsen udpegede bestyrelsesmedlemmer skal tilsammen have kendskab til den organiserede idræt, den uorganiserede idræt og kulturlivet, samt have erfaringer og kompetencer inde for drift af erhvervsvirksomhed.

Hvad er bestyrelsens opgaver og ansvar?

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Lillebælt Sport og Kultur og er herunder ansvarlig for Lillebælt Sport og Kulturs økonomi.  Det reviderede og af bestyrelsen underskrevne regnskab forelægges, og bestyrelsen aflægger beretning om Lillebælt Sport og Kulturs drift i det forløbne år, på det ordinære repræsentantskabsmøde. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktører for Lillebælt Sport og Kultur.

Bestyrelsen har kompetence til at etablere datterselskaber. Bestyrelsen skal orientere repræsentantskabet herom. Bestyrelsen kan afhænde driftsenheder og opløse eventuelle datterselskaber, såfremt den finder, at dette vil være til den samlede organisations bedste.

Repræsentantskab

Repræsentantskabet er den højeste myndighed i Lillebælt Sport og Kultur. Repræsentantskabet består af bestyrelsen samt medlemmer fra de forskellige foreninger i Lillebælt Sport og Kultur og de er ansvarlige for at vælge formand, næstformand og ét medlem til bestyrelsen.

Repræsentantskabsmøde

Lillebælt Sport og Kultur indkalder repræsentantskabet til møde en gang om året. Vi offentliggør programmet her på siden inden mødet.
Medlemmer af repræsentantskabet modtager en invitation pr. mail. 

Om Repræsentantskabsmøde ifølge Lillebælt Sport og Kulturs vedtægter

 

Uddrag af vedtægterne vedr. repræsentantskab:

§6   Stk. 1     Repræsentantskabet er Lillebælt Sport og Kulturs højeste myndighed.

        Stk. 2     Lillebælt Sport og Kulturs repræsentantskab udgøres af bestyrelsen og en repræsentant fra hvert medlem jf. § 4 stk. 1.

        Stk. 3     Kun personer, der er fyldt 18 år kan indgå i repræsentantskabet.

 

Uddrag af vedtægterne vedr. repræsentantskabsmøde:

§7   Stk. 1     Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år før den første april med følgende minimumsdagsorden:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Årsberetning fremlægges og godkendes
  3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Budget for det indeværende år fremlægges til orientering
  5. Indkomne forslag
  6. Orientering om bestyrelsesmedlemmer udpeget af bestyrelsen
  7. Valg af repræsentantskabets bestyrelsesmedlem og en suppleant for denne
  8. Eventuelt

        Stk. 2     Indkaldelse til repræsentantskabsmøde foretages af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved offentliggørelse på Lillebælt Sport og Kulturs hjemmeside og via e-mails til hver enkelt driftsenhed, samt bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for mødet, samt angive sted og tidspunkt for mødets afholdelse.

        Stk. 3     Forslag, der agtes fremsat på repræsentantskabsmødet, skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.