fbpx

Scrapbooking Convention i Lillebæltshallerne

Vi har haft glæden af at lægge hal til Scrapbooking Convention flere år i træk.
Arrangementet har mange passionerede deltagere der trofast vender tilbage og køber plads hvert år. Så hvis du er ny og gerne vil prøve at være med ved bordet, så anbefaler vi at du holder øje med hvornår billetsalget starter og køber billet hurtigst muligt.

Få en plads ved det kreative bord

Du har mulighed for at købe billet og sidde med hele weekenden som siddende scrapper. Du får en fast siddeplads i hallen gennem hele weekenden og får dermed muligheden for at fordybe dig i din hobby. Uanset om du er nybegynder eller er mere rutineret, vil du uden tvivl få en produktiv, fordybende og inspirerende weekend. Som tilmeldt, får du også mulighed for at deltage i spændende kurser og workshops med dygtige undervisere fra ind- og udland. Når du tilmelder dig, får du samtidigt mulighed for at købe ekstra gode tilbud i de mange butikker. Derudover giver din billet dig også et lod i lodtrækningen om flotte præmier og giver dig mulighed for at deltage i kort- og layout konkurrencer, hvor der også uddeles flotte præmier til vinderne.
Du kan købe adgang til dette fantastiske og kreative arrangement for kun 225 kr. Billetten gælder for begge dage. Bemærk at der er en aldersgrænse for siddende scrappere på minimum 13 år.
Du skal ikke bekymre dig om at pakke en madpakke – vores café sælger mad, snacks og drikkevarer hele weekenden.

Bliv inspireret og køb alt det du mangler

Der er åbent for shopping både lørdag og søndag. Efter du har betalt 40 kr. i entrépris, får du adgang til butikker der sælger alt det, du skal bruge til at lave scrapbooks, stempler og kort.

Både nybegyndere og erfarne scrappere kan finde et væld af nye og spændende materialer i de små butikker i hallen. Du kan blandt andet finde:

  • Papir og karton i alverdens kvaliteter, mønstre og farver
  • Stempler, stencils og blæk
  • Pailletter, perler og glimmer
  • Tuscher, farver og maling
  • Pynt, klistermærker og udklip
  • Alverdens værktøj
  • Tomme scrapbøger du kan fylde med minder og udsmykning

Billeder fra sidste Scrapbooking Convention