Kursuslokaler i Middelfart
Vores møde- og kursuslokaler i Middelfart kan skabe de perfekte rammer for jeres næste kursus.
BOOK MØDELOKALE
BOOK HAL
BOOK LOKALE TIL FIRMAFEST
RING TIL OS
Kursuslokaler i Middelfart og Strib
Hovedingredienserne til et godt og effektivt kursus: relevant og spændende emne, oplagte kursusledere og –deltagere, gode kursuslokaler med det rette udstyr, sund og mættende forplejning samt opkvikkende kaffe og lidt til den søde tand. Lillebælt Sport og Kultur sørger for at sætte rammerne for dit næste møde eller kursus i Middelfart. Her på siden kan du læse om vores kursuslokaler i Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Lillebæltshallerne samt Lillebælt Bowling.
Lillebælt Sport og Kultur sætter også rammerne for motion, idræt og foreningsliv. Derfor tilbyder vi jer en unik mulighed for at kombinere jeres møde eller kursus med sjove sportsaktiviteter — fx squash, skydning, badminton og bowling — samt fitness. Takket være Strib og Middelfart Motionscenter kan I også tage et aktivt break fra mødet med zumba, jumping fitness, yoga, aqua fitness eller funktionel træning. Kontakt os for at høre mere om jeres muligheder på tlf. 6441 2966 eller mail cafe@LSOK.dk
PRISER: lokaleleje, AV-udstyr, opstilling og oprydning er inkluderet i vores møde- og kursuspakker. Priserne for et 8-timers dagsmøde starter ved 315 kr. pr. person (min. 10 personer), hvilket indeholder rundstykker, frugt, sandwich eller en lun ret, drikkevarer samt eftermiddagskaffe og kage. Priserne for et 4-timers møde med forplejning starter ved 175 kr.
SE VORES MØDE- OG KURSUSPAKKER
SE OM VORES LOKALER ER LEDIGE
Møde- og kursuslokaler i Middelfart
Lillebælt Sport og Kultur kan danne rammerne for dit næste møde eller kursus. Vi består af 3 forskellige centre, der kan skabe de perfekte rammer for forskellige typer af møder og kurser. Hvert center byder på sjove aktiviteter, som I kan bruge til at puste nyt liv og energi i jeres deltagere. Læs mere om hvert center og dets faciliteter nedenfor.
Hvad koster det at leje et mødelokale? Lokalelejen er inkluderet i prisen på vores møde- og kursuspakker, som du kan se HER→
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 6441 2966, hvis du har spørgsmål eller gerne vil mødes og se vores faciliteter. Du kan også kontakte os på cafe@LSOK.dk
Møde- og kursuslokaler i Strib
Strib Fritids- og Aktivitetscenter er et lyst og moderne center indviet i 2005, der let kan skabe rammerne for dit næste møde eller kursus. Centeret har et stort, fleksibelt mødelokale, en rummelig café samt Hal 1, der også egner sig til møder og kurser. Hvis du vil se vores lokaler eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 6441 2966 eller mail cafe@LSOK.dk
MØDELOKALE. Vores lyse og rummelige mødelokale kan opdeles i 1/3 del og 2/3 dele og man kan med fordel placere workshop og foredrag i hver sit lokale. Der er flere udgange fra lokalet med hyggelige siddekroge, hvor deltagerne kan trække luft, smalltalke og ikke mindst nyde den smukke omkringliggende natur.
CAFÉLOKALE. I vores moderne og indbydende café, kan jeres deltagere nyde en sund og lækker frokostbuffet eller kaffe og kage afhængigt af jeres kursusprogram og behov. Der er plads til cirka 80 spisende. Se vores møde- og kursuspakker her.
SPORTSHAL. Udover sport, motion og idræt, egner hal 1 sig også godt til store møder og kurser. Vores center er udstyret med bade- og omklædningsfaciliteter, så I kan med fordel krydre jeres kursusprogram med sportsaktiviteter og teambuildingøvelser både indendørs i hallerne og udendørs på vores græsarealer.
Kapacitet
MØDELOKALE:
- Lokale 1 (1/3 af lokalet): op til 30 spisende.
- Lokale 2 (2/3 af lokalet): op til 65 spisende.
- Lokale 3 (hele lokalet): op til 100 spisende.
CAFÉLOKALE: op til 80 spisende
HAL 1: op til 800 spisende
Møde- og kursuslokaler i Middelfart
Lillebæltshallerne udgør de perfekte rammer for garantmøder, konferencer og kurser med op mod 2400 deltagere. Centeret er udstyret med 3 niveaufri og sammenhængende haller, så det er muligt at kombinere aktiviteter i én hal med spisning i en anden hal. Læs mere om vores sportshaller under konferencer→ eller kontakt os på tlf. 6441 2966 eller mail cafe@LSOK.dk
MØDELOKALER. Lillebæltshallerne har 5 mødelokaler hvoraf de 4 kan slås sammen til ét stort lokale med plads til 100 deltagere. Lokalerne er særligt velegnede til møder og kurser med 30-40 deltagere, da det er muligt at kombinere et dagsmøde eller heldagsmøde i ét lokale med efterfølgende fest eller spisning i et tilstødende lokale.
SPORTSHALLER. Lillebæltshallernes 3 rummelige haller råder over 3000 m2, så vi har plads til selv store konferencer med 2400 deltagere.
SPORTSAKTIVITETER. Vores sportshaller og idrætslokaler, kan også med fordel bruges til at skabe variation og give et afbræk fra kursus programmet. I kan fx krydre dagens program med billard, skydning, squash eller holdtræning ved en af vores dygtige instruktører fra Strib og Middelfart Motionscenter! Centeret er udstyret med 8 omklædningsrum, så I kan med fordel tage sport med til mødet.
Alt i alt, rummer Lillebæltshallerne utallige muligheder både for store og små kurser og konferencer, da vi kan tilbyde mange forskellige sportslige aktiviteter.
Kapacitet
MØDELOKALE:
- Lokale 1: op til 48 personer
- Lokale 2: op til 48 personer
- Lokale 3: op til 24 personer
- Lokale 4: op til 16 personer
- Lokale 5: op til 20 personer
Lokale 1-4 kan slås sammen og rumme op til 100 personer.
Uformelt mødelokale og bowling
Hos Lillebælt Bowling har vi et mødelokaler med plads til 50 cirka deltagere. Når dagens program er veloverstået, kan I hygge jer med sjov bowling, pool og airhockey. Vores leder i bowlingcenteret sørger for at forkæle jer med lækker mad, så det er en ren fornøjelse at holde møde hos Lillebælt Bowling. Vil du høre mere, så kan du kontakte os på tlf. 6441 2966 eller mail bowling@LSOK.dk
Lillebæltshallerne ligger lige på den anden side af vejen, så det er muligt at kombinere jeres møde i Lillebæltshallerne med sjov bowling, burgers og steaks i vores bowlingcenter. Der er 10 bowlingbaner og der kan spille 6 personer på hver bane. Hvis jeres ansatte elsker konkurrence og spænding, kan I med fordel lave en turnering og dyste om at være den bedste i firmaet på de bonede gulve. Hvis I også vil dyste i fx pool og airhockey, så kan I med fordel gøre brug af vores tilbud, 3-5 kamp. Hvis I er over 20 deltagere, stiller vi en vært til rådighed, der guider jer igennem turneringen og der er selvfølgelig et trofæ til den heldige vinder. Læs mere om 3-5 kamp og alle vores andre tilbud eller kontakt os på tlf. 6441 2966 og hør mere.
Ring på: 64 41 29 66