fbpx

PAY & PLAY SPORT

Lej en bane online og spil badminton, squash eller noget helt tredje!

BOOK PAY & PLAY SPORT

N

BOOK HOLDLOKALE

j

BOOK SPORTSHAL

~

LOGIN

Pay & Play Sport

Lej en badminton-, squash- eller padelbane, eller en hel idrætshal med Pay & Play Sport og dyst i sjove sportsaktiviteter med venner og familie, når det passer dig! 

​Ta’ dine venner, kollegaer og familie under armen og spil badminton, squash, padel, fodbold, stikbold, høvdingebold, rundbold mm. Se hvem af jer der får håneretten og kan nyde sejrens sødme. Nyd tredje halvleg og sluk tørsten i vores sportscafé med en øl, sodavand eller is.

Inden du booker en bane, så læs mere om booking og betingelser, så du er klar til at booke og spille. ​Du kan købe et 10-turs klippekort og spare penge. Et klippekort er gyldigt i 24 måneder og kan købes via linket nedenfor.

Pay & Play badminton i Middelfart og Strib

BADMINTONBANE | 

Du kan leje badmintonbaner både i Lillebæltshallerne og i Strib Fritids- og Aktivitetscenter. Badminton er sjovt og nemt at komme i gang med, så de fleste kan være med. Hvis du er vild med badminton, kan du tilmelde dig én af vores foreninger.

Pay & Play Squash - Lej en squashbane i Middelfart

SQUASHBANE |

Vi har to squashbaner i Lillebæltshallerne, hvor du kan spille denne intense og hurtige sport. Du kan booke bane via linket og hvis du booker inden for tidsrummet 10.00-14.00 på hverdage, kan du leje ketcher og bolde i vores administration. (Med et aktivt fitnessabonnement hos Strib og Middelfart Motionscenter, kan banerne bookes gratis mandag-fredag kl. 9-15. Man kan max have 2 gratis fremtidige bookinger som fitnessmedlem.)

Pay & Play sport - Lej en sportshal i Middelfart og Strib

SPORTSHAL |

Lej en hel sportshal til sportslige aktiviteter eller fri leg! Hvis I er mange og vejret er dårligt, er det oplagt at booke en hal og spille rundbold, høvdingebold eller fodbold indendørs.

PADEL |

Spil Padel i Strib. Du kan leje Padel-baner ved Strib fritids- og aktivitetscenter. Padel er blevet utroligt populært inden for de seneste år. Bolden bliver hele tiden inde på banen, så der er derfor masser af gang i den og sporten er desuden meget begyndervenlig.

Praktiske informationer om Pay & Play Sport

​Booking og afbooking

Ved at følge et booking link ovenfor kommer du videre til vores bookingsystem. Her kan du se ledige tider op til 7 dage frem. Når du har gennemført booking og betaling, modtager du en e-mail med en bookingbekræftelse. I mailen finder du en sekscifret adgangskode, som du skal bruge på dørlåsen i vores center for at komme ind. Adgangskoden er aktiv 15 minutter før din bookede tid. Tjek evt. om mailen er havnet i dit spamfilter.

​Eventuel afbooking kan ske op til 2 timer før spilletid, hvorefter det forudbetalte beløb indsættes på din strakskonto. Her kan det benyttes som betaling næste gang, du booker en bane.​

Medbring eget sportudstyr

Du skal selv medbringe sportsudstyr som f.eks. ketcher, fjerbolde, bolde, rundboldbat mm. Du kan leje badmintonketcher og fjerbolde samt squashketcher og -bold inden for kontorets åbningstid i Lillebæltshallerne (hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00).

​Opstilling/nedtagning

Hvis I lejer en badmintonbane eller idrætshal, skal I selv stille net og andet sportsudstyr op. Efter en god omgang badminton, stikbold eller indendørsfodbold, skal I selv pille udstyret ned og rydde op efter jer.

Pay & Play sport - lej badmintonbane i Middelfart

LILLEBÆLTSHALLERNE

Færøvej 74-76, 5500 Middelfart

​Hvis du har lejet en bane eller hal i Lillebæltshallerne, skal du benytte indgangen ved hal B og C, som er den første indgang du møder, når du går fra parkeringspladsen.

Pay & Play Sport - lej en badmintonbane i Strib

STRIB FRITIDS- OG AKTIVITETSCENTER

Ny Billeshavevej 1, 5500 Middelfart, Strib

Hvis du har lejet en bane eller en hal i Strib, skal du benytte bagindgangen – følg skiltningen ved centeret.