BABYSVØMNING
Sjove og lærerige oplevelser med din baby i Strib Svømmehal
TILMELD HOLDTRÆNING
KØB KLIPPEKORT
KØB MEDLEMSKAB
LOGIN
Babysvømning i STRIB
Bor du i Middelfart eller er du på besøg, så har du muligheden for at få gode og sjove vandoplevelser sammen med din baby til babysvømning! Oplevelser, som er med til at skabe en stærk tilknytning til din baby. Til babysvømning oplever du og din baby noget sjovt sammen uden for hjemmets faste rammer, og det er en god mulighed til at møde andre forældre og babyer.
På babysvømning holdet arbejder vi med forskellige teknikker og øvelser i vandet, som gør at mor, far og baby bliver fortrolig med vandet. Samtidigt er øvelserne med at til udvikle barnets sanser. Vores babysvømning hold er til mor/far og baby under 0-2 år.
Du har mulighed for at svømme med din baby, i åbningstiderne for pensionist og banesvømning.
Hvis det er første gang I skal til babysvømning, så læs huskelisten nederst på siden.
Til babysvømning vil din baby:
- Lære at blive tryg ved vand, som er en fordel når barnet bliver ældre (tilvænning til vand)
- Lære at blive tryg ved at dykke under vand gennem forskellige dykkeøvelser
- Lære at blive selvreddende, dvs. at din baby lærer selv at komme op til overfladen og ligge med hovedet opad
- Forbedre sin balanceevne gennem forskellige balanceøvelser i vandet
Derudover bliver din babys følesans stimuleret med øvelser, der giver din baby kropmassage gennem vandet. Din babys motorik stimuleres også med bolde og andet babylegetøj i vandet, som man kan gribe ud efter og tage fat i.
Til babysvømning starter og slutter vi altid med at synge den samme sang, så det bliver genkendeligt og trygt for din baby at gå til babysvømning
Praktiske oplysninger om baby svømning
Vores babysvømning hold er kortvarige, fordi at babyer bruger meget energi på at være i vandet og babyer under 6 måneder må ikke opholde sig mere end 30 minutter i vandet. Så for at skabe en god oplevelse for dig og din baby, varer vores hold kun 25 minutter.
Babysvømning foregår i vores varmtvandsbassin som er 32 grader varmt. Det er tilpasset de små babyer, som helst skal være i et bassin der mindst er 32 grader varmt.
Du og din baby bliver undervist af vores uddannet babysvømningsinstruktør, Lene, som også er uddannet livredder. Det sikrer optimal tryghed for dig og din baby, når I deltager på vores babyhold.
Husk baby badeblebuks
Hjælp os med at holde vandet rent
KRAV TIL BADEBLEBUKS
Alle babyer (0-2 år) og børn der bruger ble skal bruge en Happy Nappy badeblebuks, når de befinder sig i vandet.
Dermed er vi sikre på at der ikke er ‘uheld’ i vores bassin og vi kan sikre rent og sundt badevand til badegæster i alle aldre.
Happy Nappy badebukserne koster 175 kr. i vores kiosk og kan vaskes og bruges mange gange.
Tilmelding
Babysvømning i Strib Svømmehal
PRISER OG TILMELDING
Medlem af Strib og Middelfart Motionscenter: dig og din baby kan deltage på holdet som en del af dit abonnement.
Ikke-medlem: det koster 60 kr. pr. gang at deltage.
Uanset om du er medlem eller ej, så husk at tilmelde dig, så dig og din baby er sikret en plads. Tilmeldingsfrist er på dagen, 1 time før holdstart. Du kan også komme på selve dagen og købe din billet i indgangen, såfremt der er ledige pladser.
Du kan også KØBE ET KLIPPEKORT med 10 klip til 500 kr. Hvis det er første gang du køber et klippekort, skal du også købe en nøglebrik, som giver dig adgang til vores center.
Yderligere informationer
Babyvenlige omklædningsfaciliteter
I vores dame- og herreomklædning er der gode baby faciliteter, som puslebord (sammenklappelig), babybadekar og puslemadrasser. Mangler du at få opvarmet sutteflasken, kan du få dette gjort ved vores personale i indgangen.
Huskeliste til babysvømning:
- Happy Nappy badebuks
- Badetøj til mor/far
- Shampoo, balsam, baby olie og en fed creme uden parfume
- Håndklæder til baby og dig
- Mad til baby og dig
- Eventuel en god bomuldshue/uldhue til din baby
Husk at din baby skal bruge en Happy Nappy badeblebuks, som du kan købe til 175 kr. i indgangen.
Et tip til dig, er at skylle din baby godt af efter en tur i svømmehallen, samt smøre din baby ind i creme uden parfume før og efter badet. Særligt hvis din baby har tør hud. Dette kan være med til at forebygge børneeksem.
Hvornår må baby komme i svømmehallen?
Vi anbefaler, at I starter op når din læge eller sundhedsplejerske siger god for det. Det er individuelt for det enkelte barn, da barnet fx kan være for tidligt født eller hvis nu der har været komplikationer under fødslen.
Hvornår må mor tage i svømmehal efter fødsel?
Igen råder vi til, at I starter op når din læge eller sundhedsplejerske siger god for det. Der er ikke én fødsel, der er ens, hvorfor helingsprocessen efter fødsel varierer fra person til person.
Vidste du, at du har mulighed for at svømme med dit barn i åbningstiden?
Du kan nemlig bade med dit barn i det lille bassin, når der også foregår pensionistsvømning. Her kan I drage fordelene ved babysvømning. I disse rolige omgivelser, kan du koncentrere dig om at tilbringe kvalitetstid med dit barn. Samtidig skaber det også et stærkere bånd til den lille.
Ring på: 64 41 29 66