fbpx

Betingelser

Betingelser for priser, bestilling og afbestilling

Betingelser for selskaber

Her på siden kan du læse vores betingelser for fester. Når du bestiller et arrangement hos os, bliver du oprettet som bruger i vores bookingsystem. Derefter modtager du en ordrebekræftelse pr. mail.

De betingelser, som du finder her på siden, bliver også gennemgået til vores festsamtale, hvor vi fastsætter menuen og opdækning. Denne samtale afholdes normalt 1-2 måneder inden dit arrangement.

Bestilling

Spørgsmål vedrørende allergener kan afklares med vores køkkenchef.

Minimumsbestilling for fester samt mad ud af huset er på 15 personer, med mindre andet er angivet.

Hvis der er en ledig idrætshal på jeres festdag, kan I kvit og frit benytte en hal til leg og sjove aktiviteter. Vi kan dog ikke garantere at hallen forbliver ledig fra det tidspunkt, hvor I foretager bookingen, til at jeres arrangement afholdes. Dette skyldes at vi ikke vil forhindre at større sportslige eller kulturelle arrangementer, der kommer det lokale idræts- og foreningsliv til gode, kan blive afholdt i vores haller.

Priser

  • Alle angivne priser for festmenuer er inkl. lokaleleje, opdækning med lys og enkelte blomster, samt servering. 
  • Drikkevarer afregnes efter forbrug og arrangementet faktureres samlet efter afholdelse.
  • Vi imødekommer gerne fødevareallergener, men gør opmærksom på at det kan medføre en merpris, da specialkost er dyrere i indkøb og kan kræve mere tid.
  • Børn under 12 år spiser med til halv pris, mens småbørn under 1 år spiser med gratis.
  • En fest er normeret til maksimalt 6 timer. Hvis I ønsker at forlænge festen, koster det et tillæg pr. påbegyndt time og det skal aftales på forhånd af hensyn til planlægning.
  • Hvis I ønsker at medbringe eller købe festmenu eller drikkevarer andetsteds, opkræves et gebyr for afståelse.
  • Der tages forbehold for prisjustering samt trykfejl.

Ændringer

Ændring af antal kuverter skal ske skriftligt til cafe@LSOK.dk senest 7 dage før afholdelse af jeres arrangement.

  • Ved reduktion i antal senere end 7 dage før afholdelse betales 50% af kuvertprisen
  • Ved reduktion i antal senere end 3 dage før afholdelse betales fuld pris for kuverterne

Aflysning

I kan aflyse jeres fest på mail cafe@LSOK.dk eller på tlf. 6441 2966.

  • Ved aflysning indtil 4 uger før afholdelse betales der ikke for arrangementet — evt. depositum undtaget.
  • Ved aflysning senere end 4 uger før afholdelse betales 50% af arrangementsprisen
  • Ved aflysning senere end 1 uge før afholdelse betales 75% af arrangementsprisen
  • Ved aflysning senere end 3 dage før afholdelse betales fuld pris for arrangementet

Opdateret den 10.06.2024

Betingelser for selskaber

Efter aftale, kan I kigge forbi selskabslokalet dagen inden arrangementet og stille bordkort og bordpynt op. Med hjemmelavede bordkort og bordpynt, kan I skabe et perfekt personligt touch!

Booking betingelser for selskabslokaler

Giv dine gæster et pusterum! Lad dine gæster nyde en sjov, venskabelig konkurrence med bordfodbold. Flere af vores selskabslokaler har udgang til en terasse og grønne områder, hvor man kan få frisk luft.